Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser klager over kommende boligbyggeri på Stejlepladsen
Den 23. december 2022
Den 23. december 2022
I februar 2021 vedtog et bredt flertal i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation kommuneplantillæg nr. 5 til kommuneplan 2019 og lokalplan nr. 600, Stejlepladsen, med tilhørende miljøvurdering og sammenfattende redegørelse. Efterfølgende indgav Foreningen Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening, København en samlet klage over planvedtagelsen og miljøvurderingen til både Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Planklagenævnet afviste samtlige klagepunkter i juli 2022, og nu har Miljø- og Fødevareklagenævnet gjort det samme.
Nævnenes klare afgørelse glæder Jesper Schultz, der er direktør i Ejendomsselskabet Stejlepladsen, der skal stå for udviklingen af det nye kvarter.
”Vi er glade for at få bekræftet, at Københavns Kommunes afgørelse om §25-tilladelsen var korrekt, så vi kan gå i gang med første del af byggemodningen i det nye år. Vi er allerede langt i forberedelserne og ser frem til at kunne opføre et nyt og helt unikt boligkvarter på Stejlepladsen,” siger Jesper Schultz.
Også hos By & Havn er der tilfredshed med stadfæstelsen.
”Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet understreger, at vi arbejder indenfor de angivne rammer, og jeg er ikke i tvivl om, at Stejlepladsen bliver et helt fantastisk område i København, hvor vi kan skabe et bykvarter, der bygger videre på den helt særlige kultur, der er i området”, siger Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn.
Utvetydig afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet og afvist følgende klagepunkter fremført af Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening, København:
I Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af den 22. december 2022 lyder det:
”Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Københavns Kommunes afgørelse af 12. februar 2021 om § 25 tilladelse til etablering og drift af byudvikling på Stejlepladsen”
Den fulde afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ses her.
Stejlepladskvarteret bliver:
Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:
Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.